At komme til kort

Få uger efter, at min mand omkom ved en drukneulykke i 2010, forærede mine børn mig et kamera. Jeg kunne ikke bruge ord for den sorg, der ramte mig, de slog ikke til, de ville slet ikke ud. Men jeg kunne gribe min gave og gå ud. Køre ad de samme veje, til de gamle steder, der gemte alle minder, eller opsøge nye steder, der gavmildt viste mig, at livet ikke var gået i stå – det kørte videre, som en film for øjnene af mig. Mågerne fløj, køerne gumlede, bølgerne rejste sig, som de altid havde gjort.

Nogle gange kræver det vilje at ville livet. Nogle gange kræver det vilje at lede efter en mening. Mit kamera blev fra første dag en trofast ven og hjælper – det jeg tyr til, når ord ikke slår til.Billeder kan fange og fastholde eller ligefrem fravriste landskabet en historie – måske endda med et glimt i øjet. At bevæge sig i landskabet og naturen – den vilde som den menneskeskabte – bekræfter gang på gang, at livet har uendelig meget at byde på: Det smukke i det små – en flad kliché, der løfter sig til fine åbenbaringer i hverdagen og giver fred og nærvær.

NB: PÅ FACEBOOKSIDEN “BAREFOOTPICTURES” FINDER DU MINE BEARBEJDEDE FOTOS PÅ PAPIR OG LÆRRED.